Ølbeskrivelser &

Lagerstatus

 

 

 

 

 

 

          grøn er  på lager

         

          gul  kommer snart på lager

 

           rød er  ikke på lager

 

           

  

 

                

 

 

 

Woodcock:

En engelsk pale ale type, med  blomsterduft fra Fuggle humle.

Smagen er præget af  let bitterhed med lang fyldig smag.

Der er anvendt 5 malttyper heraf både

Pale Malt og Munich malt. Woodcock´en er tørhumlet under 2.gæring.

Flot gylden fast skum.

Farven er nærmest kobber.

 Ca. 5,8 %

 

 

 

 

 

 

 

Brown ale:

En belgisk brown ale type, med en fin balance mellem sødme og bitterhed.

En meget fyldig og langvarig smag,præget at karamel og chokolade nuancer.

Der er anvendt 4 humletyper og heraf en lille mængde Cascade humle der

bidrager med  friskhed i denne fyldige ale.

Der er anvendt 5 malttyper med hovedvægt på Pilsner malt og Munich malt.

Farven er brun.

Ca. 5,8 %

 

 

 

 

 

 

 

 

Dubbel stjerne:

En typisk belgier! En fyldig og let sødmefyldt smag, diskret humlet med blandt

andet Fuggle. Duften er markant præget af karamel, men uden at smagen bliver

overtrumfet. Den er ikke så bitter som mange andre dubbeløl.

Der er anvendt 5 malttyper herunder Pilsner malt og Cara Amber malt.

Farven er mørk rav.

Ca. 6,8 %

 

 

 

 

 

 

 

Gårdbryg:

En øl af typen Biere de gardè. 

En dejlig fyldig øl med lette syrlige toner fra humlen.

Her er anvendt to humletyper,hvor Target´s robuste karakter er den fremtrædende.

Der er tre malttyper hvor Pale malt er den helt dominerende.

Farven er rav.

Ca. 6,0 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den blonde

En lys stærk belgisk aletype der minder om en Trippel. Smagen er meget fyldig med

tydelig spor fra humlen.Humlen er bl.a den spændende Styrian Golding.En øl  baseret

på en stor mængde Pale Malt og mindre mængdepilsner og munich malt, suppleret

med gylden rørsukker. Det giver en fornem balance mellem syrlighed og sødme. 

Farven er lys rav.

 Ca. 8,6 %. 

 

 

 

 

 

 

 

Heltborg  Special  Ale

En Ale af typen Mørk Belgiesk Ale. Duften er intens med toner af kaffe og kakao.

Smagen er fyldig og kraftig med en god  prikkende  bitterhed i begyndelsen og senere

toner af mild lakrids og karamel. Der er fin balance i sødmen fra den store mængde malt

og mørk rørsukker og der er anvendt 3 humletyper med hovedvægt på  Styrian Golding.

Der er anvendt  5 malttyper, heraf pilsnermalt samt ikke mindre end 4 cara-typer.

En flot rødbrun ale.

 Ca.7,5%

 

 

 

 

 

 

 

 

Næssund Pilsner

En pilsner af Tjekkisk type. Den har en imponerende duft af store mængder  Saaz humle.

Smagen er fyldig på grund af den store humlemængde. Humle er særligt anvendt som aroma,

hvorfor der er en fin balance i bitterheden i forhold til den intense humlesmag.

5 forskellige malt er anvendt og pilsnermalt udgør ca. 60 %.

Flot lys ravfarvet.

 Ca. 5,5 %

 

 

 

 

 

  

 

Næssund Classic

En classic af typen moderne mørk lager, med en sødme der giver en behagelig fylde

kombineret med en tydelig og langvarig humlesmag, hvor Styrian Golding er den

fremtrædende af de tre humletyper der er anvendt.

Maltblanding består af 3 typer med hovedvægt på Munich malt.

Farven er kobber / rødbrun.

Ca. 5,0 %

 

 

 

 

 

Vild Perikon:

En ale af typen krydderøl. Duften af prik bladet perikon, håndplukket i Thy,

er  tydelig ved ophældning.  Humlen er afbalanceret så perikonsmagen fornemmes

uden at være kraftig. Humletyperne er Saaz og Fuggles.

Vild perikon Ale er en mild ale med en svag sødme fra malttyperne  Pale, Munich,

Pilsner og hvede.

Har en flot gylden ravfarve. 

Ca. 5,8 %

 

 

 

 

 

 

 

 

Hyldeblomst Ale:

En ale af typen krydderøl. Duften er afdæmpet frugtagtig.

Smagen af hyldeblomst er intens samtidig med den lette sødme kendt fra biere de garde - aletypen.

Senere afløses hyldesmagen af en  pirrende  bitterhed  fra humlen.

Humletyperne er First Gold, Hersbrucker  og Fuggle.

Der er brugt store mængder Pale malt samt mindre mængder af to Cara-typer.

Farven er ravgylden med røde nuancer.   

Ca. 6,0%

 

 

 

 

 

 

Heltborg Mosebryg

En ale af typen krydderøl. Kraftig duft af porse og efterfølgende mjødurt.

Smagen af porse og mjødurt afløses fint af bitterheden fra humlen.

Efterfølgende anes en pirrende smag af vild mynte.

Krydderurterne er håndplukket i Nationalparken Thy og  egen eng.

Af de anvendte humletyper er North Brewer den mest fremtrædende.

Pale malt er den fremtrædende malttype i denne meget specielle krydderøl.

Flot ravgylden øl.

Ca 6,2%                                                                                                                                       

 

 

 

 NY! 2011 

 

Viking Ale:

En ale af typen krydderøl. Duften af røllike og lyng kan klart fornemmes ved

ophældning. Røllikens fine nøddeagtige smag afløses fornemt af lyngens

markante bitterhed, der forsigtig kombineret med humle giver lang eftersmag.

Sødmen fra malten er i fin balance med urternes bitterhed og smagsaromaer.

Krydderurterne er håndplukket i naturen i Thy, bla. Nationalparken. Der er anvendt Fuggle humle

og 5 forskellige malttyper med hovedvægt på pale malt  

i denne meget specielle krydderøl.

Farven er flot kobberrød. 

Ca. 6,0% 

 

 

 

 

 

 

Lys jul:

En lys stærk belgisk aletype der minder om en Trippel.

Smagen er meget fyldig med tydelig spor fra humlen samt klare strejf af julens krydderier.

Humlen er bl.a den spændende Styring Golding.En øl  baseret på en stor mængde Pale Malt

og mindre mængder pilsner og munich malt, suppleret med gylden rørsukker.

Det giver en fornem balance mellem syrlighed og sødme. 

Farven er lys rav.

Ca. 9,0 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mørk Jul:

En Scottish strong ale. En ale med en kraftig smag, hvor bitterhed og sødme er  i fin balance.

Aroma og smagshumlen, sammen med den mørke ristede malt, giver en stor fyldighed i smagen.

Der er klare toner af julens populære krydderier.

Humletyperne er Fuggles og Sazz  -  begge klassikere i godt øl.

Der er anvendt 4 malttyper med hovedvægt  på  Munich malt.

Farven er mørk brun.

ca.6,6%